Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Administrativ medarbejder til Servicecentret i Center for Særlige Tilbud



Er dine spidskompetencer inden for personaleadministration og regnskabsopgaver, så er jobbet i Servicecentret i Fagcenter for Særlige Tilbud noget for dig. Vi søger en administrativ medarbejder på fuld tid, med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. april 2017.

Fagcenter for Særlige Tilbud er et fagcenter i Aalborg Kommunes Handicapafdeling, der yder specialiserede indsatser i form af botilbud, behandling og bostøtte for primært borgere med udviklingshæmning kombineret med en psykiatrisk overbygning - ofte med en problemskabende adfærd. Fagcentret tilbyder desuden udredning og misbrugsbehandling blandt borgere med en psykisk funktionsnedsættelse.

Servicecentret er et team bestående af fem medarbejdere og en fagcenterchef. Vores service er hovedsageligt målrettet medarbejdere og ledere i Fagcenter for Særlige Tilbud. Området udvikler sig løbende i vores fælles stræben efter målene i fagcentrets udviklingsplan. Denne udvikling kommer også til udtryk i de opgaver, som servicecentret udfører. De består primært af:
  • Løn- og personaleopgaver
  • Økonomistyring, fakturering / bogføring
  • Sekretæropgaver for fagcenterchefen
  • Mødekoordinering og referentbistand
  • IT-opgaver, indkøb og opsætning af nyt udstyr mm.
Hvem er du?

Vi søger en medarbejder, som lægger vægt på høj faglighed og teamsamarbejde, som er præget af anerkendelse, energi og arbejdsglæde. Nærhed, ansvarlighed og respekt er centrale værdier, som spiller en stor rolle i vores hverdag.
Er du interesseret i overenskomster, arbejdstidsregler, bogføring samt at udfordre vante tankegange og tage initiativ til nye opgaveløsninger, er stillingen noget for dig.

Dine opgaver bliver hovedsageligt:
  • Løn- og personaleopgaver, herunder administrative registreringer vedrørende ansættelser, fratrædelser, forlængelser mm.
  • Bogføringsopgaver
  • Referatopgaver
  • Journalisering i eDoc
  • Ad hoc opgaver
Vi forventer, at du:
  • Har en administrativ uddannelse
  • Kan formulere dig godt på skrift
  • Er systematisk, selvstændig og ansvarsbevidst med det formål at få opgaverne løst
  • Er åben, fleksibel og en positiv person – samt en god holdspiller med gå-på mod.
Har du erfaring med Silkeborg Data, eDoc og Fujitsu Prisme er dette en fordel, men ikke en betingelse.

Vi kan tilbyde:
  • En spændende stilling som en del af et team af højt motiverede og dygtige medarbejdere
  • Mulighed for faglig udvikling og for at være med til at udvikle teamet både fagligt og samarbejdsmæssigt
  • Et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem KL og HK.

Yderligere information
Ansøgningsfristen er mandag d. 30.01.17. Vi forventer at afholde samtaler i uge 6. Inden endelig ansættelse vil der blive foretaget en personlighedstest, samt indhentet straffeattest og referencer.

Har du spørgsmål til stillingen kan henvendelsen rettes til centerchef Kirsten Larsen på tlf. 9982 7464 eller mail kila-aeh@aalborg.dk.

Læs mere om Handicapafdelingen og Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om Handicapafdelingens fem fagcentre, kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger mv.

Derudover kan du få mere viden om Handicapafdelingen og Ældre- og Handicapforvaltningen på
aalborg-stories.dk
vision2020.aalborg.dk
Frihedsbrevet
Mål og indsatser 2017-2018


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdssted

    Servicecenter Særlige tilbud

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    30-01-2017