Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Familieplejekonsulent til Visitationen og Familieplejen

Familieplejekonsulent til Visitationen og Familieplejen Aalborg Kommune.

Visitationen og Familieplejen har en medarbejder, som nu vælger at gå på pension. Vi søger derfor en familieplejekonsulent, til supervisionsgruppen, til en fast stilling, 30 timer ugentlig med tiltrædelse 1. marts 2017.

Visitationen og Familieplejen Aalborg Kommune har ansat 1 leder, 1 teamleder, 2 sekretærer, 4 visitationskonsulenter og 15 familieplejekonsulenter. Afdelingen varetager desuden ledelse og sekretariat for Den Sociale Døgnvagt.
Visitationen og Familieplejen er organisatorisk tilknyttet Socialafdelingen sammen med bl.a. Familiegrupperne, og er en del af Familie - og Beskæftigelsesforvaltningen. Visitationen og Familieplejen har valgt at arbejde med en organisering, hvor vi er opdelt i henholdsvis et Matchspeciale, hvor 6 konsulenter primært arbejder med at finde det rigtige anbringelses- /aflastningssted til børn og unge i plejefamilier eller på institutioner. Derudover har vi en Supervisionsgruppe, som understøtter anbringelser og aflastningsforløb i familiepleje, netværkspleje og kommunal familiepleje. Der er ligeledes et samarbejde mellem supervisionsgruppen og matchgruppen, efter behov og indsats.
Vi tilbyder en fast stilling i supervisionsgruppen, hvor du skal understøtte anbringelser og aflastningsforløb i plejefamilier samt udarbejde kontrakter og vederlagsfastsætte. Desuden er Familieplejen forpligtet på at uddanne og efteruddanne vores plejefamilier. Vi vægter faglig udvikling, samarbejde og etik højt. Du vil sammen med dine kollegaer, medvirke til en fortsat udvikling af vores afdeling og løsning af vores opgaver.

Dine opgaver vil være:
  • Supervision, rådgivning, vejledning og undervisning til plejefamilier
  • Genfastsættelse af vederlag – og kontraktudarbejdelse
  • Opfølgningsmøder mm.
  • Forundersøgelse af konkret godkendte og netværksplejefamilier
  • Yde konsulentbistand til samarbejdspartnere
  • Udvikle og kvalitetssikre arbejdet omkring anbringelse i plejefamilier og netværks/slægtsplejefamilier
Vi søger en kollega, der:
  • Har relevant grunduddannelse, fx socialrådgiver eller pædagog – og med relevant efteruddannelse.
  • Kan konfrontere på en støttende måde.
  • Kan bevare et metaperspektiv.
  • Har faglig viden og erfaring med børn og unge med særlige behov og kan yde råd og vejledning omkring denne gruppe.
  • Kan yde supervision, rådgivning og vejledning og undervisning på et fagligt højt niveau.
  • Har supervisionsuddannelse og/eller solid erfaring med supervision.
  • Er omstillingsparat og fleksibel i forhold til hvad situationen kræver.
  • Har kørekort.
  • Har erfaring med anbringelsesområdet.
Vi kan tilbyde:
  • En travl og spændende arbejdsplads i udvikling, hvor vi glæder os til dine input.
  • Faglig dygtige og engagerede kollegaer med vilje til udvikling af fag og nye metoder.
  • En arbejdsplads hvor vi vægter trivsel og omsorg for hinanden højt.
  • Sparring og støtte.
Arbejdsstedets adresse
Visitationen og Familieplejen, Vejgaard Bymidte 12, 9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Har du spørgsmål til stillingen kan henvendelsen rettes til Teamleder Tina Larsen på tlf. 9931 2683 eller mail tinl-fb@aalborg.dk

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Ansøgningsfrist er den 23. januar 2017.
Ansættelsesamtaler forventes afholdt uge 4 eller 5 2017.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdssted

    Familieplejen

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    23-01-2017