Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

2 Misbrugsbehandlere til ambulant stofbehandling

Misbrugsbehandlere til ambulant stofbehandling, Misbrugsafsnittet, Aalborg kommune

Misbrugsafsnittets ambulante stofbehandling søger to misbrugsbehandlere på 37 timer om ugen i henholdsvis en fast stilling og et barselsvikariat. Tiltrædelse den 1. marts 2017.

Misbrugsafsnittet er Aalborg Kommunes tilbud til borgere med misbrugsproblemer/afhængighedsproblematikker relateret til alkohol eller stof.

Den faste stilling er i vores team for borgere over 25 år. I teamet arbejder vi både med gruppeorienteret behandling og tilbyder individuelt tilrettelagt behandlingsforløb. Metodisk arbejder vi med forskellige tilgange bl.a. motiverende samtaler, kognitiv behandling og psykoedukation.

Barselsvikariatet er i vores ungeindsats for borgere under 25 år. I ungeindsatsen tilbyder vi primært individuelt tilrettelagte behandlingsforløb og vi arbejder ud fra en kognitiv behandlingsmodel som består af tre overordnede indsatser: rådgivning, udredning og behandling. Ungeindsatsen tilbyder ligeledes rådgivning og undervisning til pårørende og samarbejdspartnere omkring den unge.

For begge stillinger forventer vi, at du
  • har en basisuddannelse som socialrådgiver eller pædagog eller anden relevant uddannelse
  • har erfaring med misbrugsbehandling
  • har en åben og direkte kommunikationsform samt gode samarbejdsevner
  • kan lide at have travlt og kan fungere i en udfordrende arbejdsdag
  • kan håndtere og overskue et komplekst arbejdsfelt og arbejdsdage med mange opgaver
  • kan håndtere en professionel involverende kontakt med vores borgere i behandling
  • har kendskab til EDB på brugerniveau
  • er stærk til at formulere dig skriftligt og har erfaring med journalisering
  • er villig til at modtage supervision
  • er villig til at følge vores behandlingsmodeller

Vi tilbyder
Et travlt og afvekslende job med stor kompetence og høj grad af selvstændighed. En arbejdsplads i udvikling med en højt engageret personalegruppe, hvor du kan være med til at præge udviklingen

Stillingerne er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger kan fås ved teamleder Jens Bach tlf. 99316182 mail: jba-fb@aalborg.dk,

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag d.27. januar 2017

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdssted

    Misbrugsafsnittet

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    22-01-2017