Hent pas i Dokumentboksen
Du kan hente dit pas døgnet rundt i vores dokumentboks. Vil du hellere hente dit pas i Borgerservices åbningstid, finder du åbningstiderne nederst.
Sådan gør du
Hvornår kan du hente dit pas?
- Du får en SMS, så snart dit pas ligger klar i dokumentboksen.
- Dokumentboksen er åben hele døgnet – hent dit pas, når det passer dig.
- Hent gerne passet i god tid. Skulle teknikken drille, kan vi kun hjælpe i Borgerservices åbningstid.
Sådan kommer du ind
- Uden for Borgerservices åbningstid bruger du koden fra SMS’en til at åbne hoveddøren. Husk at taste # før og efter koden.
- Når du er kommet ind ad hoveddøren, skal du bruge døren til venstre for at komme ind til dokumentboksen. Du skal taste den samme kode igen – også her med # før og efter koden.
Når du står ved dokumentboksen
Du skal bruge:
- dit telefonnummer
- koden fra SMS’en
- MitID
- dit gamle pas (hvis det ikke allerede er afleveret eller makuleret)
Dokumentboksen guider dig igennem hele processen.
Hvis du oplever problemer
- Er MitID nede, kan du ikke hente dit pas uden for åbningstid.
- Er det landsdækkende Pasregister nede, kan du ikke hente passet i dokumentboksen.
Se driftsstatus vedr. MitID på Digitaliseringsstyrelsen hjemmeside.
Hvis du oplever ovenstående, anbefaler vi, at du ringer til Borgerservice i vores åbningstid.