Study

Benzin i blodet på studerende

Lige nu er studerende på Aalborg Universitet ved at bygge en ny racerbil, som får debut på Silverstone i juli.

At et studium på Aalborg Universitet kan handle om andet og mere end forelæsninger, projekter og eksaminer er 13 studerende beviset på. De er medlemmer af Unicorn Race Engineering-teamet og tilbringer en stor del af deres fritid i et fjernt hjørne af værkstedet på Fibigerstræde 14, hvor de lige nu er i færd med at bygge deres fjerde, mindre racerbil, G4, helt fra bunden. Den nye motor, som de har købt i USA, er netop ankommet, og det store spørgsmål er, om den passer, eller om det er nødvendigt at rykke lidt på chassiset.

- Men vi skal nok få den til at passe, for vi har ikke tid til at få fat i en ny, griner Peter Hansen, der har været tilknyttet Unicorn Race Engineering-teamet i 2 ½ år.

Alle er velkomne

De øvrige deltagere læser lige som han på et af ingeniørstudierne, dog har en enkelt samfundsfagsstuderende også fundet vej til værkstedet. Til gengæld har ingen kvinder vovet sig herind endnu. Men alle er velkomne - også de, der aldrig har haft en svejsemaskine mellem hænderne før. Det skal de nok få lært. At bygge en racerbil handler nemlig både om at tegne en model ned til mindste detalje i et avanceret tegneprogram på computeren og om praktiske opgaver som at samle en motor, svejse rør og slibe forme.

- Studierne på universitetet er meget teoretiske, og en af vores forcer er, at vi får nogle praktiske kompetencer, som virksomhederne sætter pris på, når vi er færdige med at læse, forklarer Steffen Laustsen, der har været en del af teamet i fire år.

Debut på Silverstone

En anden gulerod for enden af det hårde arbejde er de racerløb, Unicorn Race Engineering-teamet deltager i hvert år. I juli får den nye bil debut på Silverstone i England, inden det en måned senere gælder Hockenheim i Tyskland, og derfor mødes teamet hver tirsdag aften og et par weekender hver måned, ligesom hele sommerferien er sat af til racerløb. Selv de mindste detaljer skal finpudses, inden bilen ruller til start.

- Sidste år i Finland opdagede vi, at bilen kørte uden ladetryk, så det arbejdede vi på til kl. 2 om natten og skulle så op og køre løb kl. 9, fortæller teamleder Lars Kuur, som ikke håber, at dette gentager sig. Men her i værkstedet ved de alle, at det kan ske for selv det bedste hold.

- I motorsport går det op og ned, og det er normalt, at noget går i stykker, understreger Peter Hansen.

Læs mere på www.unicornraceengineering.dk



Af: Susanne H. Knudsen

Lagt på aalborg.dk d. 01. januar 2010

Rundt i Aalborg

Biblioteker

Uanset hvor du befinder dig i Aalborg Kommune er der et bibliotek i nærheden af dig. Så som litteratur-søgende er der mange muligheder - lige fra Hals i øst til Nibe i vest. Se stederne...

Cafeer

Aalborg kan byde på en masse spændende cafeer - og der er lidt for enhver pengepung. Se stederne...

Biografer

Aalborg kan tilbyde alt - lige fra Biffens kultfilm til Biocitys brede repertoire. Se stederne...

Svømmehaller

Lyst til en dukkert - evt. suppleret med romersk bad og udendørssauna - så se på kortet, hvor du kan finde en svømmehal nær dig. Se stederne...

Musiksteder

Stevie Wonder, Bryan Adams, Elton John, Kiri Te Kanawa og andre store stjerner har gæstet Aalborg. Se hvor musikstederne er på kortet. Se stederne...

Fitnesscentre

Spinning, body combat, aerobic, vægttræning og meget mere kan Aalborgs mange fitnesscentre tilbyde. Uanset køn, alder og temperament vil du kunne finde et sted der passer dig. Se stederne...

Teater

Søger du oplevelser fra de skrå brædder - så se hvor byens teatre ligger. Her finder hvad Aalborg kan tilbyde fra børneteater til Shakespeare. Se stederne...

Studenterhuset

Studenterhuset - en af Aalborgs kulturperler - ligger centralt i Aalborg og er centrum for en lang række kulturelle oplevelser og tværkulturelle venskaber. Se på kort...

Friii Kalender

Kommende arrangementer

Der er 140 arrangementer i perioden

sep

7

Udstilling

Efterårsudstilling - Fernisering

12 kunstnere udstiller på Himmerlands Kunstmuseum. De dækker: Maleri ? Skulptur ? Keramik ? Foto

19:00

Vesthimmerlands Museum

sep

7

Udstilling

Aalborgmotiver i skilderi og fotografi

10:00

Aalborg Historiske Museum

sep

7

sep

7

Sport

Wændlarne går stavgang

10:00

Kulturhuset

sep

7

Udstilling

Vikingecenter Fyrkat

Vikingecenteret danner rammen om forskellige aktiviteter for og med publikum. Kom og vær med!

10:00

Vikingecenter Fyrkat

Forrige side   1-5 af 140   Næste side