Study

Strip Fitness i Aalborg

Lørdag formiddag 3. juli lancerer fitness dk i Shoppen et nyt dansehold kun for kvinder kaldet Strip Fitness.

- Vi er meget spændte på lanceringen. Vores centre i København har haft stor succes med Strip Fitness. Det er kun de kvindelige medlemmer, der får lov at være med, men det er også med til at gøre dette hold lidt ekstra spændende, siger Mette Skovgaard, der har sørget for at få Strip Fitness på holdplanen hos fitness dk i Shoppen.

Tøjet skal blive på

Stripfitness handler ikke om at smide tøjet, men grundøvelserne er i høj grad inspireret af strip-koreografi. Der bruges remedier som stole og flagrende tørklæder samt sensuelle og bløde bevægelser, der udfordrer kroppen og giver både smidighed og styrke.

- Det er ultra feminint og kun for kvinder, for der skal være plads til at være helt sig selv og udfolde sig i ro og mag uden at blive genert, siger instruktør Marianne Gribel.

Lagt på aalborg.dk d. 23. juni 2010