Aalborgs største vuggestue
Børnehaven Ribevej bliver Aalborgs hidtil største selvstændige vuggestue med 60 børn mellem 0 og tre år.

Nu er der 20 børn, og fra årsskiftet når antallet op på 60 svarende til fuld kapacitet: Leder Inge Birthe Thomsen (t.v.), pædagog Hanne Nielsen og to-årige Collin. Foto: Michael Bygballe
Den beskæftiger 10 pædagoger, en souschef og en leder, og søger i øjeblikket efter pædagogmedhjælpere svarende til fire fuldtidsstillinger.
Vi gør alt for, at dagligdagen bliver næsten lige som derhjemme, og størrelsen byder på den fordel, at det bliver lettere for børnene at finde venner. De betyder meget - også i den alder.
Inge Birthe Thomsen, daglige leder.
Ikke alle forældre har dog været lige begejstrede ved udsigten til at aflevere poderne i Aalborgs største vuggestue.
Min mand og jeg var en smule bekymrede over så mange små børn på et enkelt sted, men de bliver jo delt ind i afskærmede grupper, og der er masser af plads at boltre sig på.
Karin Aagaard, mor til de to-årige tvillinger, Christoffer og Andreas.
Bevægelse hele dagen
Bevægelse flere timer om dagen står øverst på dagsordenen, og vuggestuen har indkøbt adskillige legeredskaber, der kræver fysisk udfoldelse som små scootere og roterende hulegynger.

- Vi frygtede, at 60 børn ville blive for mange på et enkelt sted, men rammerne og legeredskaberne er bare helt fantastiske: Tilflytter fra Århus, Karin Aagaard, i selskab med sine to-årige tvillinger, Christoffer og Andreas.
Egen kok
På madfronten præsenterer vuggestuen sin helt egen uddannede kok, der også har en bachelor i sundhed og ernæring.
Ja, er vi ikke bare heldige. Og kokken satser alt andet lige økologisk.
Inge Birthe Thomsen, daglig leder.
Kæmpe-vuggestuen i Aalborg Øst er den første af tre identiske af slagsen i Aalborg og Nørresundby .
Lagt på aalborg.dk d. 17. november 2009