Living

Bycykler i Aalborg

Lørdag d. 4. juli bliver der trådt i pedalerne for første gang, når ordningen officielt tages i brug.

Starten er blevet lidt forsinket på grund af knas med leveringen fra Taiwan, og 19 bycykelstationer er heller ikke på plads endnu, men det kommer de i slutningen af juni, lover Aalborg Kommune.

Sådan ser den ny bycykel ud. Stellet er af aluminium (lav vægt), og den er forsynet med gear. Udstyret omfatter en varekurv og fastmonteret lys. Privatfoto
I alt er der indkøbt 135 cykler, og de kan lånes efter samme princip som indkøbsvogne. Det vil sige, at man putter en 20'er i låsen, og så er den din til låns.

Alle cykler er forsynet med en plade, der på dansk og engelsk forklarer om bycykelordningen, og den signalerer også, at det er speciel cykel.

Når bycyklerne bliver taget i brug, åbner der samtidig en hjemmeside - www.aalborgbycykler.dk - hvor man kan læse mere om ordningen.

Lagt på aalborg.dk d. 02. juni 2009

Offentlige services

Her finder du de mest benyttede servicetilbud fra Aalborg Kommune. I flere af tilbuddene er der selvbetjeningsløsninger, så du nemt kan klare dit ærinde hjemmefra. Se mere på www.aalborgkommune.dk.

Living fortæl