Living

Mere idræt til aalborgenserne

Læs mere

Kulturminister Carina Christensen (K) og Nordea-fonden har udnævnt Aalborg til breddeidræts-kommune.

Med udnævnelsen følger 3,4 millioner kroner til at få flere borgere i kommunen til at motionere.

Aalborg Kommune putter også penge i projektet, så det toårige budget bliver på i alt 7,6 millioner kroner til de syv nye indsatser, der sættes i værk fra 1. januar.

Ud over kommunen har også DGI Nordjylland, SIFA og Idrætsforeningen for Handicappede udarbejdet og investeret i projektet, der kaldes 'Idræt - fra Vane til Vandring'.

Det skal give borgere i alle aldre en mere aktiv livsstil blandt andet ved at give unge mulighed for at vælge mellem flere og nye former for idræt samt flere muligheder for at dyrke uorganiseret idræt.

Container med sportsudstyr

Der skal blandt andet opsættes containere med sportsudstyr som rulleskøjter, basketballkurve og en kajak, som man kan få adgang til via et låse- eller kortsystem efter samme princip som Aalborgs bycykler.

Et af de første tiltag bliver idrætspasset, som efter skoletid skal give 12-18 årige ubegrænset adgang til idræts- og bevægelsestilbud.

Planen er, at borgerne vil opleve en væsentlig styrkelse af mulighederne for at dyrke idræt, hvor de vil, og når de vil. Og målet er, at Aalborg Kommune bliver rollemodel for andre kommuner.

Lagt på aalborg.dk d. 03. november 2009

Offentlige services

Her finder du de mest benyttede servicetilbud fra Aalborg Kommune. I flere af tilbuddene er der selvbetjeningsløsninger, så du nemt kan klare dit ærinde hjemmefra. Se mere på www.aalborgkommune.dk.

Living fortæl