Living

Bevaringsværdige bygninger bliver moderne

Nogle af de bevaringsværdige bygninger på den store Eternit-grund i Aalborg skal nu renoveres til moderne forretninger og kontorer.

En af de bygninger, der skal renoveres og rumme kontorer og butikker, er den tidligere lagerbygning.
Og samtidig bygges nyt til både erhverv og boliger i samme stil som de bevaringsværdige bygninger.

Det er ejendomsselskabet Calum A/S i Aalborg, der netop har købt over 25.000 kvadratmeter af den store grund, hvor tidligere Dansk Eternit-fabrik lå.
Vi har fået en unik mulighed for bygningsmæssigt at bevare en vigtig del af Aalborgs industrielle historie - og samtidig skabe et flot byggeri til både liberalt erhverv, butikker og boliger.Henrik Calum, direktør.
Dansk Eternit-fabrik besluttede i efteråret 2004 at stoppe produktionen i Aalborg, og nedrivningen af de fleste af de gamle fabriksbygninger startede i august 2007.

På de 25.500 kvm, som Calum har købt, er bl.a. de høje fabriksbygninger, der kan ses fra både Sønderbro og Østre Alle - det tidligere Kedelhuset og Elværket.
De gamle fabriksbygninger skal bevares. De er en vigtig del af Aalborgs industrielle kulturarv, og de giver fantastiske muligheder for indretning. Der er en hel anden atmosfære i de gamle bygninger.Henrik Calum.

Lagt på aalborg.dk d. 26. maj 2009

Offentlige services

Her finder du de mest benyttede servicetilbud fra Aalborg Kommune. I flere af tilbuddene er der selvbetjeningsløsninger, så du nemt kan klare dit ærinde hjemmefra. Se mere på www.aalborgkommune.dk.

Living fortæl