Living

Nordjysk hjerte-center uundværligt

Ventelister styrker argumenter for fortsat at operere i Aalborg

Argumenterne for at bevare hjertecentret på Aalborg Sygehus er blevet kraftigt styrket efter det er kommet frem, at mere end 15.000 danskere venter på at få stillet en hjertediagnose eller bliver behandlet for deres hjertesygdom.

Det mener Peter Therkildsen (V), der er formand for det nordjyske regionsråds rådgivende udvalg for specialplanlægning og indsats for kortere ventetider.

Risiko for dødsfald

Konstateringen kommer på baggrund af en undersøgelse foretaget af Hjerteforeningen, hvis formand Peter Clemmensen gør opmærksom på, at patienterne i værste fald risikerer at dø i ventetiden, fordi de ikke får den rette diagnose og behandling i tide.

I andre tilfælde resulterer ventetiden i længere tids fravær fra arbejdsmarkedet, flere hospitalsindlæggelser og et dårligere behandlingsresultat.

I nogle regioner må patienterne vente i op til 45 uger.

Undersøgelsen bygger på en rundspørge til alle landets medicinske og kirurgiske hjerte-karafdelinger.

Centret i Aalborg kan ganske enkelt ikke undværes, hvis vi blot nogenlunde skal leve op til det behov, der er for behandling af hjertepatienter her i landet. Tilmed viser centret gode resultater, påpeger Peter Therkildsen.

Lagt på aalborg.dk d. 01. september 2008

Offentlige services

Her finder du de mest benyttede servicetilbud fra Aalborg Kommune. I flere af tilbuddene er der selvbetjeningsløsninger, så du nemt kan klare dit ærinde hjemmefra. Se mere på www.aalborgkommune.dk.

Living fortæl