Business

Krise gavner erhvervsliv

Både eksportvirksomheder og turistbranche har udsigt til at tjene på valutakrisen - derimod bliver det næppe billigere at tage på ferie i Grækenland

Det bliver billigere for valutastærke nordmænd og svenskere at holde ferie i Danmark - og det kommer ikke mindst den nordjyske turistbranche til gode.
Euroens og kronens nedtur gennem det seneste halve år er en klar fordel for nordjysk erhvervsliv. Og den græske krise kommer til at sætte yderligere skub på fremgangen.

Især virksomheder med eksport til Tyskland kommer til at tjene på krisen, spår Spar Nords cheføkonom Jens Nyholm.
Den tyske eksportindustri buldrer allerede derudad, og når euroen nu falder yderligere, kommer der endnu mere gang i den tyske eksport. Det kommer danske underleverandører til gode, og dem har vi mange af her i Nordjylland.Jens Nyholm.
Nordjyske robotter til VW

En af underleverandørerne er Migatronic Automation, der laver svejserobotter til produktion af bilsæder. Sæderne i VW-koncernens biler er lavet af robotter fra Aabybro-virksomheden.
Det går rigtig godt for den tyske bilindustri. VW er lige kommet ud med et flot overskud, og BMW - som vi håber snart at blive underleverandør til - er på vej med et superregnskab. Det kan helt klart mærkes hos både os og vores underleverandører.Kim Kallestrup, adm. direktør for Migatronic Automation.
Den tyske eksportindustri buldrer derudad. Det mærkes hos de danske underleverandører, her Migatronic Automation i Aabybro.
Eksport til Norge og Sverige

Også nordjyske virksomheder med eksport til Sverige og Norge nyder godt af euroens og dermed kronens nedtur.
Økonomien har det fint i begge lande, og både den norske og den svenske krone er styrket. Det gør danske varer billigere i Sverige og Norge, og det er selvfølgelig en fordel for eksporten. Jens Nyholm.
Den nordjyske turistbranche er en anden af krisens vindere, eftersom det bliver billigere for svenskere og nordmænd at holde ferie i Danmark.

Lagt på aalborg.dk d. 07. maj 2010

Busniess fortæl