Business

Nyt hotel ved Aalborg Lufthavn

Udenlandsk hotelkæde skal drive hotel med konferencelokaler.

Hotellet skal bygges sammen med Aalborg Lufthavn.
Ifølge planen skal byggeriet af et hotel i forbindelse med Aalborg Lufthavn begynde sommeren 2010.

En aftale med den udenlandske hotelkæde, som skal stå for driften af lufthavnshotellet, er på plads, og der forhandles med flere investorer. Det oplyser advokat Peter Lundmark, København, der fører forhandlingerne om projektet, og han kan glæde sig over, at Aalborg Byråd også har sagt god for lokalplanen.

Bygges sammen med lufthavnen

Der er tale om et hotel med 120 værelser samt restauration og konferencefaciliteter, og hotellet skal bygges sammen med lufthavnen.
Vi har for tiden overvejelser om at opføre et hotel, der er større. Jo mere vi arbejder med denne sag, desto større viser behovet sig at være. Der er en kolossal interesse for hotellet, fordi lufthavnen udvikler sig pænt.Peter Lundmark.
Han mener, at mange forretningsfolk på vej til og fra eksempelvis København via Aalborg Lufthavn har behov for et mødelokale, eller en frokost på en hvid dug. Desuden er hotellet et tilbud til turister og ikke mindst flypersonale.

Lagt på aalborg.dk d. 12. februar 2010

Busniess fortæl