Business

Elselskab tænder lys i Afrika

100.000 har på tre uger meldt sig ind i Facebook-gruppe, som donerer solcellelamper til Uganda.

En gammel konservesdåse omdannet til en lille petroleumslampe er den mest almindelige lyskilde i Uganda. Men lamperne er farlige og forurenende, og derfor vil Energi Nord donere solcellelamper til erstatning.
Det nordjyske elselskab Energi Nord går nye veje for at skaffe kunder og samtidig hjælpe fattige i Afrika til et bedre liv.

På bare tre uger er det lykkedes selskabet at få 100.000 til at melde sig ind i Facebookgruppen 'Lys i Afrika'.
Det er en overraskelse, at det er blevet så stor en succe.Helle Pasgaard, marketingkoordinator.
Hver gang, der er 25 brugere, der melder sig ind i gruppen, donerer elselskabet en simpel lille solcellelampe til Uganda. En lampe, som kan vende op og ned på en families liv.
I Uganda er det mørkt klokken 19 hver dag. Buldermørkt. Men med lampen kan familierne lave håndarbejde, som de kan sælge og dermed få råd til mere mad og bedre skolegang til deres børn.Helle Pasgaard, marketingkoordinator.
Før kampagnens start var målet, at 20.000 skulle melde sig ind inden årsskiftet, og mediets gennemslagskraft er kommet noget bag på selskabet.

Men det er tydeligvis et projekt, der taler til folks hjerte og til deres velvilje til at gøre noget godt for andre. Det vil vi danskere gerne, fortæller Helle Pasgaard.
Kampagnen med at skaffe lamper til Uganda er blevet en stor succes, fordi den taler til folks hjerte, vurderer marketingkoordinator Helle Pasgaard. Foto: Daniel Mikkelsen
Kampagnen er todelt

På den ene side handler det om lamper til Afrika, på den anden side om som kommercielt elselskab at gøre opmærksom på sig selv.
Det er ikke bare en smart måde at markedsføre os på. Vi er selv blevet meget berørte af projektet. I starten var det en snak om, hvordan vi kunne få kunder, men jo mere vi har arbejdet med projektet og jo klogere, vi er blevet på det, så er det blevet lige så meget velgørenhed, som det er reklamekampagne.Helle Pasgaard, marketingkoordinator.

Lagt på aalborg.dk d. 07. juni 2010

Busniess fortæl