Visiting

Opera på gader og stræder

Aalborg Operafestival byder på alt fra Disneysang til en koreansk verdensstjerne - tenoren Ji-Min Park.

Siden 2002 har marts i Aalborg været ensbetydende med fest for en af musikkens klassiske genrer, operaen. I den kommende uge skydes Aalborg Operafestival version 2010 i gang. I år byder festivalen på et varieret program med alt fra det stort anlagte "The operashow" til fællessang i Budolfi Kirke og på Skråen.

Den koreanske tenor Ji-Min Park synger første arie ved årets festival, når han giver åbningskoncert i Utzon Centeret på torsdag. Han er fløjet ind fra London, hvor han til daglig er tilknyttet det kongelige operahus, Covent Garden. Her har han sunget hovedrollen i "La Bohéme" så sent som i januar måned.

Det er en koncert, som de der har forstand på tingene, altså operapublikummet og det klassiske publikum, vil sætte pris på. Hvis man godt kan lide klassisk sang, så skal man gå ind og høre ham. For det er altså ikke hver dag, at der kommer sådan en mand til byen. Gitte Friis Therkildsen, projektleder fra Aalborg Operafestival.
Hele byen synger

Festivalens slogan "Hele byen synger" har tidligere handlet om at vise opera mange forskellige steder i byen. Det vil der fortsat være, men i år har man valgt at tage sloganet ekstra bogstaveligt. I år bliver der lagt vægt på, at folk selv skal have mulighed for at synge.

Derfor vil man i år afvikle "Syng med en sanger" arrangementer flere steder i byen. Her kan man komme tæt på festivalens kunstnere og synge sammen med dem.

Disse arrangementer, som mest henvender sig til børn og unge, skal give en større forståelse for operaen.

Blandt de sangere man kan møde er Anne-Marie Hassing, kendt fra Melodi Grand Prix, og operasangeren Morten Krog Mortensen. De to vil være at finde på Skråen, og hos dem kan man blandt andet synge med på perler fra Disneys sangskat.

Opera rykker ud til virksomhederne

Festivalen samarbejder også i år med det lokale erhvervsliv. Det betyder, at en række virksomheder kan præsentere operaforestillinger i deres egne lokaler.

Carmen

Der vil er selvfølgelig også være opera fra den mere traditionelle skuffe. Kiev Statsopera gæster Aalborghallen med den klassiske fortælling om "Carmen" af Georges Bizet. Den Jyske Opera opfører Mozarts opera om kongen af Kreta, "Idomeneo".
I Aalborg Kongres og Kulturcenter opfører Kiev Statsopera den klassiske opera om sigøjnerpigen "Carmen".
40 forestillinger

I alt byder festivalen på omkring 40 musikforestillinger og fortsætter indtil søndag 14. marts. Her lukkes årets program med en gratis koncert i kedelhallen i Nordkraft, hvor en trio bestående af sopranen Charlotte Meldgaard, mezzosopranen Pia Schnack og tenoren Magnus Vigilius giver prøver på deres talent med en bred vifte af udpluk fra kendte operaer, operetter og musicals.

Se programmet for de 10 opera-dage her

Torsdag 4. marts

Åbningskoncert med Ji-min Park,

Utzon Center.

Late Night Opera. Sang og syng-med,

Transformator.

fredag 5. marts

City-opera. Traditionel friluftskoncert,

Gammeltorv.

Carmen af Bizet, AKKC.

Lørdag 6. marts

Opera i storcentret, Aalborg Storcenter.

Skabelsen af Haydn, Skalborg Kirke.

Hoffmanns Eventyr af Offenbach

Idomeneo af Mozart, AKKC.

Søndag 7. marts

Winterreise af Schubert, Utzon Center.

Skabelsen af Haydn, Thisted Kirke.

En mangelfuld opdragelse

& Mirakeldoktoren, Vokslev Friskole.

Opera i kor afslutningskoncert,

Nørresundby Gymnasium.

Mandag 8. marts

Telefonen af Menotti,

Novi Niels Jernes vej 10

Syng med en sanger, Budolfi Kirke.

Figaros Bryllup af Mozart, Nordjysk Musikkonservatorium.

Tirsdag 9. marts

Syng med en sanger, Skrå­en.

Figaros Bryllup af Mozart,

Nordjysk Musikkonservatorium

Onsdag 10. marts

En mangelfuld opdragelse & Mirakeldoktoren, Nørholm Forsamlingshus.

Farinelli, Jomfru Ane Teatret.

Torsdag 11. marts

Børneforestillingen Noas Ark,

Hovedbiblioteket.

Telefonen af Menotti, Teknisk Forvaltning.

Don Juan - En operakrimi,

Biblioteket Trekanten og ALFA i Aars.

En aften på San Giovanni, Vesterbro Aalborg.

Figaros Bryllup af Mozart,

Nordjysk Musikkonservatorium.

Fredag 12. marts

Don Juan - En operakrimi, Huset.

Opera i Skalcentret, Skalhuset i Nibe.

Opera på Mekoprint, Hermesvej i Støvring.

Fyraftensopera hos Danske Bank,

Prinsensgade.

Åben prø­ve og matiné, Aalborg Kulturskole.

Figaros Bryllup af Mozart, Nordjysk Musikkonservatorium

The Opera Show, AKKC.

Lørdag 13. marts

Syng med en sanger, Hovedbiblioteket.

Fra byens balkoner, ved Frø­springvandet

og på Bredegade Torv.

Slavisk Operakoncert, Kunsten.

Michael Mansdotters store operaaften, Utzon Center.

Søndag 14. marts

Sigøjnersang, Haraldslund

Vand- og Kulturhus.

Koppel synger Koppel med tenoren Thomas P. Koppel, Kunsten

Afslutningskoncert, Kedelhallen i Nordkraft.

Lagt på aalborg.dk d. 01. marts 2010

Valuta

Euro EUR 745,10
Amerikanske dollar USD 571,92
Britiske pund GBP 892,44
Svenske kroner SEK 78,99
Norske kroner NOK 93,84
Islandske kroner ISK -
Schweiziske franc CHF 550,25
Japanske yen JPY 6,6161
Estiske kroon EEK 47,62
Lettiske lats LVL 1.051,21
Litauiske litas LTL 215,80
Polske zloty PLN 185,88

* Opdateret 30-07-2010